Elers' kollegium siden 1691
Husets Historie
I 1691 blev Elers’ Kollegium stiftet, da grundlæggeren etatsråd Jørgen Elers underskrev kollegiets fundats som en del af sit testamente. Kollegiet hviler i dag på samme principper, som Jørgen Elers ønskede.
Som en fugl Føniks af asken
Da Christian 5. fejrede sin fødselsdag i 1689 skete det naturligvis med stor pomp og pragt. Man havde til anledningen opført et interimistisk operahus af træ på slotspladsen til slottet Sophie Amalienborg, hvor kongen overværede operaen Der Vereinigte Götterstreit.
Som det var skik og brug på denne tid lod kongen operaen opføre for folket et par dage senere, den 19. april 1689. Under forestillingen faldt en brændende væge ned fra en af lamperne, hvilket antændte hele operaen. Dette medførte ikke alene, at hele slottet brændte ned, men også at mere end 200 mennesker omkom. Heriblandt Jørgen Elers’ og Anna Margrethe Wandalls to sidste børn, en datter og en søn.
Børnenes tragiske endeligt ved branden blev årsagen til, at Jørgen Elers med sit testamente i 1691 stiftede Elers’ Kollegium, der rejste sig som en fugl Føniks af asken.
Elers’ Kollegium blev indviet i 1705 , men fungerede kun indtil 1728, hvor hovedbygningen brændte i Københavns brand. Selvom kollegiet allerede så småt blev genbeboet fra 1730, blev kollegiet først officielt genindviet i 1752.
Ovenstående fremstilling bygger på den bog, som blev udgivet i forbindelse med Elers’ Kollegiums 325-års jubilæum, Nucleos non putamina. Elers’ Kollegium 1691-2016
"Thi vi var Verdens Herrer, javist, og Jordens Salt"
Fra nr. 13 i Cantica elersiana
Som Danmarks fjerdeældste kollegium har Elers’ Kollegium været hjem for mere end 1.600 Alåmner. Bygningen er den samme som den, der blev opført i 1729-30 efter Københavns brand, men indretningen har løbende ændret sig. I begyndelsen boede der 16 Alåmner, i dag bor der 20 Alåmner. Derudover var værelserne tidligere deleværelser – i dag har hver Alåmne sit eget Råm.
I begyndelsen af 1800-tallet inddrog Københavns Universitet den øverste etage til auditorium, og det var her, Henrich Steffens med sin forelæsningsrække Indledning til philosophiske Forelæsninger lagde kimen til den danske guldalder. Elers’ Kollegium var på dette tidspunkt centrum for en stor del af dansk åndsliv, og både N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger, Søren Kierkegaard og mange andre har haft deres gang på Elers’ Kollegium i den periode.
Det er med bevidstheden om Elers’ Kollegiums rige historie, at Alåmnerne holder fast i mange af de skikke og traditioner, som har kendetegnet livet på Coll. i århundreder – og som vil fortsætte i århundreder.
Bøger om Elers' Kollegium
Det er kun en brøkdel af hele Elers’ Kollegiums historie, vi har fået plads til her på internettet. Har du lyst til at fordybe dig i vores historie og i den historie, som omgiver alle kollegierne på Store Kannikestræde, kan du downloade Elersianersamfundets bøger her på siden.